Previous slide
Next slide

Billund Airport Innovation Hub

Leverer du digitale eller teknologiske løsninger i relation til en lufthavn, og har du behov for at teste din løsning af i et realmiljø – så stiller Billund Lufthavn testfaciliteter til rådighed.

Transport- og logistikbranchen er vigtig for Danmark og hele verden. Branchen er i øget konkurrence, da mange nye behov skal imødekommes.

Der er behov for nye løsninger – og nye løsninger kalder på nye tanker. Derfor er det vigtigt at innovationen har de bedste rammer.

Digitalisering og grøn omstilling er driver for innovation – og det vil vi med Billund Airport Innovation Hub være med til at fremme.

Testløsninger i et realmiljø

Billund Lufthavn danner rammen for test- og udviklingssamarbejder samt aktiviteter, der bidrager til øget innovation og udvikling inden for transport og logistik.

Billund Lufthavn er en stærk regional aktør, med stor betydning som knudepunkt for transport af både passagerer og cargo og kobling til mange samarbejdspartnere. Lufthavnen ønsker gennem Billund Airport Innovation Hub at understøtte aktiviteter, der kan løfte transport- og logistikbranchen, løsningsleverandører og samarbejdspartnerne og eventuelt også kan bidrage til lufthavnens egen innovation og udvikling.

Som løsningsleverandør vil du typisk være en startup eller SMV, der arbejder med løsninger målrettet transport og logistik til forbedring og udvikling inden for håndtering af blandt andet luftfart, cargo, bagage og passagerer – f.eks. gennem brug af digitalisering, automation, robotteknologi, adfærdsdesign med mere.

Ascend testede løsning i Billund Airport

Brønshøj-virksomheden Ascend fik en af de største lufthavne i Mellemamerika som kunde. Den software, de har købt og implementeret, har Billund Lufthavn været med til at støtte udviklingen af.

“Man kan sagtens sidde på sit kontor og løse et problem, men det er i et realmiljø, at man får indsigt i, om dem der skal bruge det, faktisk også kan bruge det” siger direktør Peter Hemmingsen fra Ascend.

Adgang til fysiske rammer

Som løsningsleverandør har du adgang til disse fysiske rammer:

  • Kontorplads i Billund Lufthavn eller hos Billund Erhverv
  • Adgang til alm. kontorfaciliteter som printer, wifi mm.
  • Adgang til mødelokaler, kaffe, te, vand og  kantineordning mod betaling
  • Gode parkeringsmuligheder
Testfaciliteter

Som løsningsleverandør kan du få:

  • Mulighed for at udvikle og teste produkter af i et realmiljø
  • Adgang til et professionelt miljø med mulighed for faglig sparring
  • Adgang til brancheviden og netværk
  • Adgang til individuel forretningsudvikling, rådgivning, mentor og kapital

Aktiviteter

Billund Airport Innovation Hub vil også være den fysiske ramme for andre innovationsaktiviteter.

Udover at huse fysiske rammer og testfaciliteter vil Billund Airport Innovation Hub fungere som et naturligt centrum for andre innovationsaktiviteter som fx. innovationssprint, Hackathons, temamøder, demo-dage netværksarrangementer mv.

Afholdte aktiviteter
Inno 12 – Innovation i Praksis

Mandag den 18. marts dannede Billund Erhverv rammen for et forløb, hvor et hold logistikøkonom-studerende fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Vejle skulle arbejde med logistiske problemstillinger fra to lokale virksomheder i 12 timer – forløbet kaldes derfor også Inno12.

Hackathon 2022

Skarpe hjerner fra mange nationaliteter var fredag den 4. og lørdag den 5. november samlet i Billund Lufthavn for at finde løsninger til transport- og logistikbranchen. En branche som er helt central i dansk erhvervsliv med et kæmpe potentiale for nye og mere digitale løsninger.

Analyse

Med støtte fra Industriens Fond udarbejdede Billund Erhverv i 2023 analysen Innovationshub for transport- og logistikbranchen, som bl.a. ligger til grund for aktiviteterne i Billund Airport Innovation Hub.

Analysen tager sit udspring i ønsket om at bruge eksisterende branchemæssige styrkepositioner og centrale aktører, som kan hjælpe med at skabe konkurrencefordele på tværs af brancheaktører og øge nye og etablerede SMV’ers og startups, samt vidensaktørers kendskab, og adgang til branchen.

Analysen dækker positioneringer og behovsafdækning hos en lang række aktører og interessenter inden for transport- og logistikbranchen samt startups og SMV’er, som allerede er eller potentielt kan blive leverandører til branchen.

Kontakt

Ønsker du at vide mere om Billund Airport Innovation Hub, kan du kontakte Billund Erhverv for en indledende dialog.

Billund Erhverv

Kløvermarken 35
7190 Billund

info@billunderhverv.dk
Tlf. +45 6915 2176

Samarbejder, partnerskaber

Marie Skov Lillelund

Direktør
Billund Erhverv

msl@billunderhverv.dk
Tlf. +45 9282 3605

Testfaciliteter

Susanne Gren Svendsen

Erhvervskonsulent
Billund Erhverv

sgs@billunderhverv.dk
Tlf. +45 9282 6965

Partnere